Billeddiagnostik

Kiropraktorene er uddannede til at foretage røntgenundersøgelse af bevægeapparatet samt lave en diagnostisk udredning.

Røntgenundersøgelse er velegnet til at vurdere kroppens knogler og led og anvendes typisk ved mistanke om knoglebrud, betydende slidgigt, ledskred, bygningsfejl eller mere alvorlige sygdomme i knoglerne.

Undersøgelsen anvendes både som en hjælp til at stille en diagnose og til at afgøre, om der er forhold, der skal tages særlig hensyn til ved behandlingen.

Klinikken råder over moderne digitalt røntgenudstyr.

Hvis en patient for nylig har fået foretaget relevant røntgenundersøgelse eller anden billeddiagnostik på sygehus eller andensteds, kan vi rekvirere billederne og derved undgå nye optagelser.

Klinikken tilbyder også muskuloskeletal ultralydsundersøgelse. Denne undersøgelse er velegnet til at diagnosticere lidelser i muskler, sener og led.